Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Den 31te mai, der førte girondisterne til skatottet, og som
satte Robespierre og Marat i høisædet, fremkaldte atter be
vægelse bag Temples mure.
Flugtplaner var strandede, og mangt et haab var brudt;
men endnu havde ikke alle venner glemt de fangne.
Takket være Tisons forandrede følelser fik et par af dem
adgang til fængselet.
Den ene af dem var baron Batz, om hvis befrielsesplaner
vi har hørt tale ved kongens henrettelse. Kommunen havde
udlovet en belønning af hundrede tusinde livres til den, som
kunde opspore ham; alligevel boede han uantastet hos en
kjøbmand ved navn Cortey, chef for en afdeling af national
garden, et mønster paa en borger og bekjendt som en ivrig
tilhænger af de nye tilstande.
Batz sneg sig ind i Temple og talte med damerne. Han
fandt prinsesse Elisabeth ukjendelig. Dronningens ydre fore
kom ham mindre forandret. Trækkene var de samme som
før; men i ansigtets udtryk laa en sorg, som tidligere
havde været det fremmed.
Under Corteys beskyttelse tog Batz alle Temples indret
ninger i øiesyn, og han udkastede en dristig flugtplan. Cortey
sluttede sig til vennen. De to førstnævnte fandt en kraftig
hjælper i borgeren Michonis, der som medlem af kommune
raadet tidt maatte indfinde sig i Temple, og som havde for
staaet at skjule sin sympati for dronningen under en bydende
optræden.
Han havde underrettet Marie Antoinette om girondister
nes fald; og han havde tilføiet den anskuelse, han nærede,
og som i begyndelsen deltes af mange: at den nye regjering
neppe vilde vove at modsætte sig, at dronningen blev ud
leveret til den østerrigske keiser.
„Hvad har dette at betyde for mig“, havde Marie Antoi
nette svaret. „ I Wien vil jeg være den samme, som jeg er
her, og som jeg var i Tuilerierne. Mit eneste ønske vil være
at gjenforenes med min egtefælle, naar himlen maatte beslutte
dette, og naar jeg ikke længer er nødvendig for mine børn.“
Tiltrods for at dronningen var ligegyldig for flugtplanen,
bestemte Michonis, Cortey og Batz at bringe den til ud
førelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
