Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Men sønnen vilde ikke. Man maatte slæbe ham bort med
magt. Ude fra trappen hørte man endnu hans høie skrig;
man hørte, at han kjæmpede for at rive sig løs og komme
tilbage til moderen.
Endelig tabte skridtene sig i det fjerne.
Dronningens hoved faldt ned mellem hendes hænder; hele
hendes legeme rystede i krampagtig graad, og hun vædede
den tomme seng med sine taarer.
Hendes datter og svigerinde fandt intet trøstens ord for
en saadan smerte. Marie Antoinette afværgede deres kjær
tegn; hun vinkede dem bort fra sig. De dybeste saar viser
man ikke verden; det var ensomhed, hun trængte i denne
lidelsesstund.
Dagen brød frem uden at fordrive de skygger, som om
hyllede hende. Røvet sit sidste haab reiste hun sig fra bar
nets leie. Hun gik op og ned ad gulvet; her var ikke hæn
dervriden, ikke skrig, kun den elendigste, mest haabløse
kummer.
Marats ven, den tidligere omtalte skomager Simon, var
udseet til vogter for Karl Ludvig Gapet. Han var en fana
tisk republikaner og havde i Temple gjort sig særlig be
merket ved forfølgelseslyst mod den tidligere herskerfa
milie.
To dage laa kongesønnen paa gulvet; han græd, raabte
paa sin moder og vilde hverken spise eller drikke.
1 Paris troede man, at han var bleven bortført.
For at gjøre ende paa rygterne derom, som fremkaldte
uro, lod man ham en dag gaa ned i haven, for at vagten
kunde se, at han var i fængselet.
Han var neppe kommen did, før han under høie skrig
begyndte at kalde paa moderen.
Man lod ham snarest mulig gaa op igjen. Trods alle bøn
ner kunde Marie Antoinette ikke en eneste gang opnaa den
naade at faa se sit barn.
Hun bestormede alle vogtere, der traadte ind, med for
tvivlede spørgsmaal. Nogle enkelte sagde hende et par ord
om, hvordan den lille havde det. Men beretningerne var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
