Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
hendes undergang. Som svar paa nogle nye seire, som de
udenlandske hære havde vundet, besluttede man en række
gjennemgribende forholdsregler, hvoriblandt ogsaa den, at
Marie Antoinette skulde føres til Conciergeriet, de døds
dømtes fængsel!
Den første august sent paa natten kom man og vækkede
hende; retsforhandlingerne mod hende skulde begynde.
Man oplæste befalingen om hendes flytning; hun hørte
paa den uden at vise overraskelse eller sorg.
Elisabeth og Marie Thérése, der i begyndelsen havde været
stumme af skræk, gjenfandt talens brug; de bønfaldt, skjønt
forgjeves, om tilladelse til at følge dronningen.
Vogterne forlangte at gjennemsøge hendes lommer, og
hun viste dem frem. Man fratog hende nogle smaasager:
prinsessen af Lamballes samt to barndomsveninders portræt
ter og en liden pakke, der indeholdt lokker af hendes mands
og hendes børns haar. Mændene tillod hende at beholde lom
metørklædet og en lugteflaske; thi de frygtede for, at hun
vilde besvime underveis.
Endelig samlede hun sine usle klæder. Hun omfavnede
og kyssede sin datter, vel vidende at det var for sidste gang;
hun formanede hende at elske Gud, at tilgive menneskene,.
at være modig, at skjenke sin tante sit hjertes ømhed og at
adlyde hende, som om hun kunde være hendes moder.
Datteren stod som forstenet. Intet ord pressede sig frem
over hendes læber, og hun fandt intet kjærtegn at give mo
deren igjen.
Dronningen vendte sig til prinsesse Elisabeth og anbefa
lede sine børn til hendes varetægt.
Svigerinden tilhviskede hende nogle ord om udholdenhed
og tro. Dronningen svarede intet; hun gik mod døren uden
at vende sig om.
Da hun kom forbi den trappe, ad hvilken hendes søn var
forsvunden, stansede hun et minut og saa op mod den. Taus
og rolig fortsatte hun saa sin gang.
Da hun gik ud ad Templets port, stødte hun hovedet
mod tagbjælken.
En af mændene spurgte hende, om det havde gjort ondt.
„Nei,“ svarede hun; „intet kan gjøre mig ondt mere.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
