- Project Runeberg -  Marie Antoinette / Marie Antoinettes Fængselstid og Død /
100

[MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Den mad, som hun fik, var i begyndelsen meget slet. Fire
dage paa rad bragte man hende, eksempelvis, en mager høne;
og da hun ikke smagte paa den, fik hun stadig den samme
sendt ind til sig igjen. Den var tilsidst aldeles bedærvet.
Paa den øde strand, hvor skjebnen havde drevet hende
ind som vrag, sprudlede dog endnu en medlidenhedens kilde:
Tjenestepigen Rosalie greb ofte et eller andet paaskud for
at gaa ind til dronningen. Hun forlængede med vilje sit ar
beide i hendes celle; og hun søgte at imødekomme hendes
smaa ønsker.
Marie Antoinette holdt til det yderste paa renlighed. I det
fængsel, hvor hun nu var levende begravet, var tobak og
vindunst ikke den eneste übehagelige lugt, hun maatte døie.
Rosalie tænkte paa dette; saa ofte, som hun kunde, stil
lede hun en buket friske blomster paa bordet. Og da høst
maanedernes kulde og fugtighed havde afløst sommervarmen
og blomsterne blev sjeldnere, bragte hun røgelse ind til hende.
Husmoderen, madame Richard, var en taus og indesluttet
karakter, der aldeles ikke lod sig bringe ud af ligevegt af
vognen med de dødsdømte, som fra Conciergeriet daglig før
tes til skafottet.
Men hendes sædvanlige kolde ro holdt ikke i længden
stand ligeoverfor denne faldne storhed; ogsaa hun gjorde,
hvad hun kunde, for at mildne dronningens elendighed.
En dag ytrede Marie Antoinette lyst til at spise melon.
Madame Richard skyndte sig til nærmeste torv.
„Skaf mig en melon, “ sagde hun til en sælgekone, som
hun kjendte; „det er ligegyldigt, hvad den koster.“
„Jeg gjætter, at den er til vor ulykkelige dronning, “ sva
rede konen. „Tag den bedste, jeg har. Behold Deres penge.
Og sig til Deres fange, at der findes endnu hjerter, som føler
for hendes lidelser! “
Gitteret for dronningens vinduer gjorde det mørkt hos
hende, seiv naar det var lyst udenfor. Vilde hun klæde sig
af, maatte det ske ved det svage skin fra en lygte i fæng
selsgaarden. Endeløse nætter sad hun paa kanten af sin
haarde seng; hun bad Gud om den taalmodighed, som hun
saa høilig trængte. Og hun styrkede sig ved at citere ste
der, som hun kunde udenad af den hellige skrift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antoinette/fangsel/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free