Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD 117
udtalte præsidenten klokken fem om eftermiddagen, at mødet
var hævet.
Salen tømtes, saasnart det rygtedes, at retsforhandlingen
skulde udsættes til den følgende dag. Men ude i korridorerne
og paa raadhuspladsen bølgede mennesker op og ned. Inden
de forskjellige grupper hviskede man;
„Hun er beundringsværdig. Hun kan ikke blive dømt til
andet end til landsforvisning."
Pint af mødets langvarighed havde Marie Antoinette flere
gange bedt om et glas vand.
Blandt de tilstedeværende embedsmænd og officerer, af
hvilke hver enkelt ti aar tidligere vilde have jaget efter den
ære at gaa og hente et glas vand til hende, og som vilde
have rakt hende det knælende, fandtes der nu ikke en
eneste, som vovede at vise hende denne übetydelige tje
neste.
En af de politisoldater, som havde fulgt hende fra Con
ciergeriet, følte omsider medlidenhed og bragte hende den
fattige forfriskning.
Dronningen var udmattet næsten til vanvid. Da hun skulde
gaa ud af salen, snublede hun og bad om hjælp.
„Jeg ser ikke mere,“ mumlede hun betagen af svimmel
hed.
Politisoldaten bød hende sin arm og hjalp hende ned ad
trappen.
Det var tilstrækkelig til, at man den følgende dag ombyt
tede ham mod en anden; han blev kastet i fængsel og senere
henrettet.
Da forhandlingerne skulde fortsættes morgenen efter, havde
man draget omsorg for at fængsle de personer, som havde
vist Marie Antoinette medfølelse, og man havde ikke givet
andre adgang end de, hvis ansigter udtrykte vild tilfredshed
over hendes skjebne.
Den femtende oktober er hendes sidste lidelsesdag; den
næste dag vil bringe hende befrielse, døden!
Vidner føres atter frem. Blandt disse er den tidligere
krigsminister. Han bøier sig ligesaa dybt for hende her, som
i sin tid i Versailles. Man spørger ham, om han kjender den
anklagede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
