Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD 131
„Jeg kan ikke tænke paa andet end paa mit tab,“ skrev
han i sin dagbog. „Det er forfærdelig ikke at kjende enkelt
hederne. Hun var alene i sine sidste øieblikke, uden trøst,
uden nogen, som hun kunde tale med og ligeoverfor hvem
hun kunde give sin sidste vilje tilkjende. Det er skrækkeligt!
O, disse djævelske uhyrer! Nei, uden hevn vil jeg aldrig
blive tilfreds!“
Grev Fersens sind havde længe været tilbøieligt til me
lankoli. Efter dronningens død betoges han af en ulægelig
sørgmodighed. Kong Gustav den fjerde af Sverige overøste
ham med æresbeviser. Han blev senator, serafimer-ridder,
kansler ved akademiet i Upsala og svensk rigsmarechal. Men
som menneske forblev han ensom, og hans hjertesaar blev
aldrig lægt.
Skjebnen vilde, at hans liv skulde faa en ligesaa tragisk
afslutning som den skjønne dronnings, hvis ven og ridder
han havde været. Han blev myrdet den 20de juni 1810 under
et folkeopløb, der fandt sted, da kronprins Kristian Augusts
lig skulde bisættes i Stockholm.
Den ophidsede pøbel trak ham afsted og stak ham med
dolke. Stokkeslag regnede ned over ham; hans klæder blev
revne i laser, og haarene blev revne af hans hoved.
Før han udstødte det sidste suk, foldede han sine hænder
og raabte:
„Min Gud! Du, som kalder mig til dig! Jeg beder for
mine hender, som jeg tilgiver! “
En anden af de personer, som Marie Antoinette havde
elsket, og som havde havt stor indflydelse paa hendes skjebne,
skulde kun overleve hende tre og femti dage: Hertuginden
af Polignac døde den niende december 1793 i Wien.
Efter at de en tid havde hakket mellem Italien og Kob
lenz, havde hun, hendes mand og hendes børn søgt tilhugt
i keiserstaden, hvor Marie Antoinettes fædre gjennem aar
hundreder havde været herskere.
Tabet af stilling, formue og kjære slegtninge havde synlig
svækket hertugindens helbred; og dyb sørgmodighed havde
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
