- Project Runeberg -  Marie Antoinette / Marie Antoinettes Fængselstid og Død /
134

[MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
revolutionsmænd havde hidtil vovet at lægge haand paa
Ludvig den sekstendes afholdte søster.
Men i den frygtelige tid, som nu oprandt, maatte ogsaa
Elisabeth vandre til skafottet.
Den niende mai 1794, just som damerne skulde gaa til
sengs, aabnedes fængslets dør; man kom for at slæbe hende
for retten.
„ I kalder min broder en tyran,“ sagde hun til anklageren,
Fouquier-Tinville, og til sine dommere; „ dersom han havde
været en tyran, vilde I ikke have siddet her, og jeg vilde
ikke have staaet for eder!“
Da hun gik ud af salen, kunde Fouquier-Tinville ikke af
holde sig fra at sige:
„Man maa tilstaa, at hun ikke har udstødt en eneste
klage.“
„Hvad skulde Elisabeth af Frankrige have at beklage sig
over?“ spurgte præsidenten med en ironisk latter. „Har vi
ikke grupperet rundt hende et aristokratisk hof, der er hende
værdigt? Naar hun ved foden af guillotinen ser sig omgiven
af den tro adel, vil intet kunne hindre hende fra at tro sig
hensat til salonerne i Versailles."
Det aristokratiske hof, hvortil han hentydede, bestod af
tre og tyve adelige mænd og kvinder, der var dømte til at
dø paa samme tid som hun.
Ofrene førtes ind i de dødsdømtes sal. Elisabeth talte trø
stende og opmuntrende til dem alle.
„Man forlanger ikke af os, som af de gamle martyrer, at
vi skal afsværge vor tro,“ sagde hun; „man forlanger kun, at
vi skal give afkald paa vort elendige liv. Lad os med resig
nation bringe Gud dette lille offer."
Prinsessen besteg kjøretøiet først; efter hende fulgte den
seks og sytti aar gamle marquise de Senozan.
De dødsdømte blev opstillede foran guillotinen; alle viste
et beundringsværdigt mod.
Den første, hvis navn blev cpraabt, var grevinde Croslus
d’Amboise. Hun neiede dybt for Elisabeth,
„Madame,“ sagde hun, „dersom Deres kongelige høihed
vilde værdiges at omfavne mig, vilde jeg være ved mine
ønskers maal."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antoinette/fangsel/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free