Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
rent uhyre, vilde jeg ikke kunne afholde mig fra at elske
det.“
Nye og bedre tilstande var imidlertid fulgte efter rædsels
herredømmet i Frankrige. Man besluttede at sende -konge
datteren til Wien mod at faa Lafayette, Lameth og flere andre
krigsfanger udløste af østerrigernes hænder.
Landflygtigheden syntes Marie Thérése ikke blidere end
fængslet.
„Jeg vilde foretrække den mindste bolig i Frankrige for
de æresbeviser, som overalt venter en fyrstinde, der er saa
ulykkelig som jeg,“ sagde hun.
Da hun overskred Frankriges grænse, vendte hun sig
endnu engang om. Kjærligheden til det land, der havde rum-*
met hendes forfædres storhed, blandede sig med de bitre
minder, og hendes øine fyldtes med taarer.
„Jeg forlader Frankrige med sorg,“ sagde hun; „jeg vil
aldrig ophøre at betragte det som mit fædreland.“
Den niende januar 1796 tre aar efter hendes faders
henrettelse kom hun til Wien.
Hendes ansigt, der tidligere havde udtrykt en blanding af
Ludvig den sekstendes godhed og Marie Antoinettes livfulde
aand, talte nu kun om smerte. Der saaes ikke et smil paa
hendes læber. 1 sit værelse lod hun opstille en urne med sind
billeder paa døden; foran denne urne tilbragte hun en stor
del af sin dag.
Tre og et halvt aar boede hun i den østerrigske hoved
stad, hvor hun hverken følte sig fri eller lykkelig. Efter den
tids forløb fik hun omsider tilladelse til at reise til sin onkel,
greven af Provence; i junirnaaned 1799 egtede hun sin fæt
ter, hertugen af Angouléme, hvilket fra gammel tid havde
været hendes forældres ønske.
De gjenlevende Bourboner, som havde fundet et tilflugts
sted i Mittau, blev (januar 1801) fordrevne derfrå af keiser
Paul. Fra nu af førte de et omflakkende liv, indtil de endelig
fandt en midlertidig havn i England.
Aaret 1814 bragte et lysglimt ind i Marie Théréses til
værelse, der saa længe havde været mørk og sørgelig. Den
24de april landede hun og Ludvig den attende i Calais; og
den 3die mai holdt hun indtog i Paris ved sin onkels side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
