Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
natur synes paa denne dag at have udtømt sine
kilder, for at gjøre hende til et billede af ufor
lignelig skjønhed og majestæt. Men intet bi
faldsraab hilser Marie Antoinette; all. bliver
som is paa hendes vei.
Toget skrider frem, belyst af vaarsolens
straaler.
Paa slottets balkon ligger et barn, der støt
tes med puder, et gulblegt, sygt, afmagret barn.
Det er kongeparrets ældste søn, Frankriges
kronprins, den lille Ludvig, der følger proces
sionen med sit halvslukte, sorgtunge blik.
Hans mørkringede øine lyser et øieblik ved
det eiendommelige og glimrende skue. Det er
den sidste glæde, der er forbeholdt ham her
nede; thi om en maaned vil han være død.
Hans moder ved det. Hun løfter hovedet
og søger sin stakkels lille. Hun tvinger sig til
at smile til ham — et forstenet smil — og
gaar videre, opfyldt af mørke tanker.
Mængdens truende taushed afbrydes pludse
lig af skrig, der tordnes ind i hendes øre:
«Leve hertugen af Orleans!" Det er en ond
skabsfuld demonstration : hertugen af Orleans
er hendes bitreste fiende. Han har ikke bi
draget mindst til at vække og sprede det had,
hun er gjenstand for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
