Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Penthiévre’s datter og udbedt sig kongens sam
tykke dertil, havde Ludvig svaret:
Det behager mig ingenlunde, at en prins,
der hører til familiens yngre linie, bliver meget
rigere end mine børnebørn; et uheldigt forhold
kan opstaa derved. Men da tronen i lige linje
er sikret ved mine tre sønnesønner, vil jeg allige
vel ikke modsætte mig den ønskede forbindelse."
Ludvig den femtendes søn havde opdraget sine
børn i den for Orleans’erne meget fornærmelige
tanke, at disse ikke vilde sky noget middel, end
ikke forbrydelsen, for at jevne sin vei til tronen.
Denne anskuelse, der tidlig havde fæstet rod
hos Ludvig den sekstende, beherskede ham un
der den store revolution. Og længe før revolu
tionen brød ud, følte han sig frastødt af den
unge hertug; han saa med sorg, at greven af
Artois varmt sluttede sig til ham.
Skjønt Marie Antoinette først havde modtaget
hertugen som ven, behandlede ogsaa hun ham
senere som fredsforstyrrer. Hans tarvelige ma
nérer og ryggesløse liv mishagede hende; og hans
stiltiende forsvinden, hver gang kongefamilien
befandt sig i fare, væbnede kongeparrets mis
tanke mod ham.
Dronningen modstod sjelden en fristelse til
at sige et spøgende ord eller til at lytte til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
