Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
sætte disse kjære uskyldige for skraal og skri
gen, — hvilken stilling, mit kjære hjerte! Om
man blot havde sine egne sorger at bære! Men
at leve i angst for kongen, for alt, hvad der er
én kjærest i verden, for de herværende venner,
for de fraværende venner, det er en byrde for
tung at bære! Men jeg har allerede sagt dig
det: I holder mig oppe. Farvel, mit kjære
hjerte, lad os haabe paa Gud, der kjender vor
samvittighed, og som ved, om vi ikke er op
fyldte af den oprigtigste kjærlighed til dette land.
Jeg omfavner dig! ,„. . . , .
Marie-Antoinette. "
„Kongen kommer ind og vil tilføie et ord."
Ludvig har skrevet ved foden af brevet:
Jeg vil kun sige Dem, fru hertuginde, at
De ingenlunde er glemt her, at man beklager
at modtage saa faa breve fra Dem, og at nær
eller fjern er De elsket — De og Deres.
Ludvig. "
Ovenstaaende brev er det næstsidste, som
fandt vei til fru Polignac fra hendes kronede
veninde. Omgivet af spioner maatte den ulykke
lige Marie Antoinette snart efter give afkald
paa en brevveksling, der havde været hende til
saa stor en trøst.
* :•:
* 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
