Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
hæv et stemme navnene paa dem, som den føl
gende morgen skulde henrettes. Marie Antoi
nette hørte ham stadig raabe op personer af
hendes bekjendtskab, der maatte dø ; den smerter
som dette beredte hende, var en af de gru
somste i hendes sidste fængselstid. I sit mørke
rum kunde hun tydelig høre de dødsdømtes
skrig og kjøretøierne, som rullede bort for at
føre dem til skafottet.
Elisabeth og Marie Therese befandt sig i al
denne tid i tvivl med hensyn til dronningens
skjebne. Endelig erfarede de, hvor hun befandt
sig, samt hvordan hun blev behandlet.
Marie Antoinette vilde have takket Gud, om
hun havde havt leilighed til at arbeide; men
man havde i Gonciergeriet fordømt hende til
fuldstændig uvirksomhed. Skjønt hun aldrig
beklagede sig, var det øiensynligt, at hun led
meget ved at være tvungen til lediggang.
Gjennem^en tro tilhænger lod hun omsider
sin svigerinde anmode om at sende hende et
strikketøi, som hun havde paabegyndt: et par
strømper til sin lille søn.
,Vi sendte det. til hende tilligemed alt, hvad
vi kunde finde af silke og uld," fortæller hen
des datter i sine optegnelser; wthi vi vidste,
hvor megen pris hun satte paa at kunne be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
