Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Hun forundrede sig over, at hun ikke tidli
gere havde mødt hende paa sin vei. Grevinden
svarede, at da hun og hendes mand ei var for
muende, havde de ingen anledning til at leve
ved hoffet.
Svaret var naivt, men samtidig klogt. Hen
des indtagende væsen havde behaget; hendes
fattigdom øgede hendes tiltrækningskraft. Dei
syntes for dronningens øine, som om skjebnen
her havde begaaet en uret, som det laa nær
for hende at sone.
Der siges, at hverken greven eller grevinden
fra begyndelsen var synderlig ærgjerrige. Sik
kert er det, at Julius Polignac var ligesaa blottet
for fremtidsudsigter som for formue, da hans
hustru vandt dronningens yndest.
Ligesom nogle aar tidligere i forholdet lil
fru Lamballe ønskede Marie Antoinette ogsaa
at fastholde den nye veninde ved sit hof. En
plads som æresdame var ledig; uden at bryde
med traditioner kunde man imidlertid ikke give
denne plads til en ganske ung, übekjendt dame.
Grevinden sagde desuden, at hun ingen stilling
ønskede.
Marie Antoinette begyndte da med simpelthen
at gjøre hende til sin veninde. Hun og hendes
mand flyt lede ind i et hus i Versailles, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
