Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
\
De første gange naaede tilskuertallet dog ikke
høiere end til firti personer. Senere fik ikke
blot hofdamerne, men gardeofficerer og mange
andre lov til at komme ind. Antallet steg til
mindst to til tre hundrede hver aften.
Man begyndte med smaastykker, men for
søgte sig snart i større opgaver; skuespillerne
fra Paris instruerede.
Det var Marie Antoinette’s ungdom og frisk
hed, der lagde smilet over disse aftener. Skjønt
hun ellers viste afgjort ulyst for læsning, lærte
hun nøiagtig sine roller.
Hun spillede alt muligt: forpagterkoner,
elskerinder, kammerpiger — kun ikke dronnin
ger. Hendes rige, fuldtonende talestemme
havde af naturen saa megen vellyd, at hun
ikke behøvede at lægge megen følelse ind deri
for at behage.
Tiltrods for at skuespillerne ei var øvede,
synes det, som om de gjennemgaaende spillede
ret godt. Prinsen af Ligne siger rigtignok, at
Marie Antoinette spillede „kongelig slet". Grim
beretter derimod, at hun spillede med det
skjær af ynde, som hun forstod at brede over
alt, hvad hun foretog". Han tilføier, at „ spillet
i Trianon var bedre end dilettant-komedie i al
mindelighed."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
