Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
<
«Det er jo en gammel bekjendt."
Marie Antoinette havde kjendt ham i samme
øieblik, som han traadte ind i salen.
Hans glæde over dette tegn paa kongelig
sympati forhøiedes, da han overbeviste sig om,
at det ingenlunde skyldtes et øiebliks lune.
Dronningen fandt synlig fornøielse i hver dag
at skjænke ham nye beviser paa gunst.
Den unge greve skrev til sin fader :
„Dronningen, som er den smukkeste og
elskværdigste fyrstinde, jeg kjender, har havt
den godhed oftere at spørge efter mig. Nylig
spurgte hun Greutz, hvorfor jeg ikke pleiede at
indfinde mig paa hendes spilleaftener om søn
dagene. Da hun hørte, at jeg havde været der
en dag, hvor intet spil fandt sted, gjorde hun
mig en slags undskyldning derfor."
Han modtog stadig indbydelser til lille Tria
non og var en af de gjester, som behandledes
bedst derude. Baller, skuespil, fester afløste
hinanden, og Fersen tog del i dem alle. Han.
havde, naar han talte med damer, en ynde i
sine bevægelser, en blødhed i stemmen, en
blanding af forekommenhed og respekt, som er
obrede hjerter. I Trianon kaldte man ham
Zephir" eller «smukke Fersen"; alle var enige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
