Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
uligt og saa uretfærdigt. Tndehaverne af hof
stillinger, og folk, som forretninger kaldte til
Versailles, var de eneste, som viste sig derade om
søndagene, naar kongen var samlet medministrene.
Den lille stad, der havde været skuepladsen
for Ludvig den fjortendes triumfer, hvor man
var løben sammen fra hele Europa for at lære
hoftone og høflighed, var mod slutningen af
Ludvig den sekstendes regjering ikke stort bedre
end en landsby, man nødig besøgte, og hvorfra
man skyndte sig bort saa hurtig, man kunde
det. Om hverdagene var paladsets gaarde, for
værelseme og de indre gemakker, hvor glimrende
skarer havde færdes før, saa menneskeforladte,
at en fremmed kunde have troet, at kongen
var reist bort. Ærgjerrigheden og havesygen
var dog lige stor. Man søgte imidlertid ikke
mere beskyttelse hos herskerparret, men ved
krybende henvendelser til de mennesker, der
eiede kongens og dronningens naade.
De, som havde hilst Ludvig den sekstendes
tronbestigelse med jubel, erklærede nu, at han
hverken havde en konges dyder eller en konges
smag. Marie Antoinette traf hådet alligevel
allermest; hun havde mere end sin egtefælle
bidraget til at tilsidesætte, hvad man elskede
og var vant til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
