Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ta
Gallerne.
–ogn^æo.—
i
f indhellen, Gallerne og Stalheimskleven ere sande Kjæmpeværker af norsk Veibygningskunst. Under de kolossale Omgivelser, vi
ovenfor have sögt at meddele nogle Træk af, ligeoverfor de fiendtligt truende Naturmagter tiltrække disse Værker af Menneskehænder
sig Opmærksomhed og gjöre et storartet Indtryk.
Vindhellen forer fra det höitliggende Borgund ned i Leerdal. I en nogenlunde rummelig Klöft, omgiven af steile næsten
nögne Klippevægge, slynger Veien sig paa höie Mure i Slangebugter ned i Dalen. Nu er det temmelig jævnt til omtrent en
fjer-dedeel Miil forbi Skydsskiftet Husum, hvor Gallerne begynde. Den nye Vei ligger paa Sydsiden af Dalen eller Klöften, og er,
ligesom Vindhellen, opfort paa Mure, og saa bekvem og sikker som det vel er muligt under saadanne Omgivelser og Vanskeligheder,
som her ere optaarnede. — Den gamle Vei gaaer paa Nordsiden og er et farligt og besværligt Stykke, idet Veien her slynger og
bugter sig hen langs steile, himmelhöie Fjeldvægge, der ofte lude ud, hvælve sig over den og klemme den ind i en smal Spalte
mellem uhyre Klippeblokke. Nedenunder i den sorte Klöfts svælgende Afgrunde bruser og bröler Leerdals-Elven. Fjeldenes Ruiner,
Skred og Urer med huusstore Klippeblokke vidne trindt omkring om Jætternes vilde Leg i denne Iilöft, og endnu omgive de den
Reisende med sit Kogleri: de reise Fjeldvægge paa hans Vei, han öiner ingen Udgang og troer sig indestængt mellem de truende
Magter; men naar han tröstefuldt skrider frem, vige Fjeldene tilside og der aabner sig Udsigt til lysere, mindre gruvækkende Egne.
Saaledes koglede ogsaa Jætterne for Hellig Olaf, da han red herover: han troede sig indespærret af sine vildeste Fiender, — Klöften
var saa trang, at han ei kunde vende sin Hest; men for Nordens Halvgud maatte Klipperne vige (man seer endnu Indtryk efter
Hestens Lænd og Hoved). Jætterne manede han i Stok og Steen, og end den Dag i Dag staaer en forstenet Jutul ved Stupet af
„Jutlefossen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
