Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ullensvang.
(Hardanger).
•o&iyso
II
«Jllensvag er et Annex til Kintzerivgs Præstegjeld og har en yndig Beliggenhed ved den östre Bred af Sörfjorden. Hele denne
Egn er særdeles mærkelig saavel formedelst dens naturlige Beskaffenhed som formedelst dens Fortidsminder. — Fjeldet paa den
vestlige Side, der hæver sig til en Höide af over 5000 Fod, gaaer næsten lodret ned mod Havet, og paa dets Overflade ligger
Fol-gefonden, en af Norges anseeligste Sne- og Iisbræer. Den indtager Höiderne af den fem til sex Miil lange Halvö, som
Hardangerfjorden danner med Sörfjorden og Aakreljorden, og udstrækker sig i en Længde af fire Miil med en Bredde af en halv til een og
en fjerdedeel Miil, omgiven af Kintzervigs, Skaanevigs, Qvindherreds og Strandebarms Præstegjelde. Fjeldryggen selv er i den hele
Længde af en jævn Höide, og bedækkes af Fonden i Form af en fladtrykt, langstrakt Hvælving. Langs Kanten af Bræen, især paa
de mindre steile Skraaninger mellem Fjeldnuterne dannes store Iismasser eller Glætschere, der skyde sig langt ned mod Havet. Efter
Prof. Chr. Smith stiger Bundhuusbræen ved Mourangsfjorden ned til 1023 Fod over Havet. Erfaring lærer, at Fonden tiltager i
Höide. „En endnu levende gammel Bonde", siger Hansteen i sine föranförte Reiseiagttagelser, „har fortalt Provst Hertzberg, at i hans
Barndom, kunde man over det foran hans Gaard liggende Fjeld netop see den överste Linie af Bræen; nu sees deraf paa samme
Sted et betydeligt Stykke. At en saadan uhyre Iismasse, naar den engang er samlet, kan voxe, er begribeligt nok; men hvorledes
den fra Begyndelsen kan have dannet sig paa et Fjeld, hvis Höide er betydelig lavere end den höieste Byg af Hardangerfjeldet, hvor
ingen saadanne Bræer findes, er mig ubegribeligt."
Folket har imidlertid vidst paa sin Maade at tyde denne Gaade. Der hvor Iisbræen nu hvælver sig, hedder det, var der
i gamle Dage en Dal, som kaldtes Folgedalen, og i den Dal var der syv Kirkesogn; men de som boede der vare saa ugudelige,
at Gud tilsidst lod det snee og slude over dem i ti samfulde Uger, saa at det sneede ned baade Folk og Fæ, og siden den Tid
har Sneen og lisen voxet saa der ikke er nogen Ende paa det. I gamle Dage var der saa fuldt af Smaafugle paa Bræen, hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
