Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maabödalen.
(Eiilsfjords Anne*).
I de citerede Reisebemærkninger giver Professor Hansteen fölgende Skildring af Maabödalen:
„Denne Dal er egentlig kun en Revne i Fjeldet, som dreier sig i mangfoldige Bugtninger og Yinkier, saa at man nede i
den synes, man er indsluttet paa alle Kanter. Elven fylder i Begyndelsen næsten, dog ei ganske, Bunden i den trange Dal; paa
liver Side af den sees en smal Rabat, hvorpaa man fra Dalens modsatte Ende kan trænge frem næsten lige under Fossen. Lidt
Græs voxer her paa Bredderne; delte lokker aarligen nogle Bünder herind. Om Dalens Sneverhed og Dybde, endog noget længere
nede, kan man gjöre sig ei Begreb af Fölgende. Manden paa Maurset, der var min Veiviser fortalte, at hans yngre Broder, som
boer paa en Gaard i denne Dal (jeg troer ei der er mere end den samme i hele Dalen) kan, naar han sidder i Högsæte, uden at
bevæge Hovedet, paa een Gang igjennem Liorcn see begge de modstaaende Fjeldtoppe eller Fjeldkanter. Fra Fossen gik vi til
en Vinkel af samme Dal, hvor Nedstigningen skeer. Ogsaa her er Höiden saa stor, at Gjenstandene i Dalens Bund ligge i et
blaa-agtigt Skjær. Fjeldsiderne ere aldeles lodrette; paa dem kan man ei slige ned. Men i en Ur, (en Stenrose, Stenlavin) har man
af de nedfaldne Stene opstablet en Slags Trap, der formedelst Fjeldvæggens Lodrethed er ledet i en Slangelinie eller rettere Zikzak
frem og tilbage, saaledes, at naar man har nedsteget 10—12 Trin, dreier Trappen sig med eet i modsat Retning i en Böining af
180°, og derpaa efter lige saa mange Trin alter tilbage o. s. v. Denne Trap er naturligviis ikke saa beqvem som vore
Huustrap-per, men bestaaer af store og smaa Trin om hinanden efter Omstændighederne. Trappen har 124 ei. 144 saadanne Böininger, og
antager man at hver Vending i Gjennemsnit bestaaer af 12 Trin, saa bliver Trinnenes Anlal i den hele Trap henved 1500.
Yderst paa den översle skarpe Kant af Fjeldet, hvorfra man kom, vise sig flere store Grantræer, betragtede fra denne Dybde
ei s torre end Bregner; og
da Uren hist og her er bevoxet med Lövbusker, især omkring Trappen, saa frembyder den et ganske
malerisk Syn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
