Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F eign infos.
(Lyster.)
–––
F
»in Fjerdingvei længer ind i Sognefjorden er Feigumfossen. „Denne Fos," hedder det hos den lydske Reisende, Naumann, „har et saavel
ved sin Höide som ved sin Masse imponerende Fald. Den udgyder sig i en hesteskoformig Fjelddal, der skraaner lige ned mod Fjordspeilet.
Strax ved Begyndelsen deles Fossen ved en Klippe i to Fald, af hvilke det höire, som er langt mægtigere end det andet, ualbrudt styrter
ned i Dalens Bund, medens det venstre i Faldets halve Höide alter deles i to. De ved Fossefaldet til blendende Sölvskum oplöste
Vandmasser stige op i tykke Skyer, saaat Faldet selv skjules som bag et Taageslür, og en uophörlig Stövregn befugter den övre
Dal. En Fjeldsti förer tæt op til Fossens Begyndelse, hvorfra man kan see næsten lodret ned over Faldet og ud over Dalen til
Fjordens grönlige Vandspeil. Del lodrette Falds Höide er 677 Rhinlandske Fod, altsaa langl betydeligere en Rjukanfossens."
I sine „Bemærkninger paa en Reise i Sogn og Söndljord 1823," skildrer Biskop Neumann Feigumfossen saaledes: „Fra Söen
af seer det ud som om der op til Fossen var et kort Stykke Vei, og uden al Besværlighed, men det er ikke saa. Veistykket er
temmelig droit, gaaer bråt opad Bakken og slynger sig mellem Stene og Klippestykker. Naar man er kommen den halve Vei op,
saa troer man lettelig, at man ikke kan komme höiere; thi der ligger Dynge paa Dynge al uhyre Blokke, med hvilke Fossen synes
at have omgivet sig, paa det at ingen Vanhellig skal nærme sig den og trænge ind i dens Helligdomme. Men vor Veiviser,
Johannes Feigum, löste den magiske Ban, og forte os paa labyrinthiske Stier ind mellem Stenene næsten lige op til Fossens
Styrtning, hvor Vandstövet allerede befugtede os. Nu satte vi os ned ligefor Fossen, og betragtede med Undren de vældige
Vandmasser, der i Skyformer væltede sig ned fra Fjeldets Spidse i det hule Dyb, fra hvilket de atter udgjöde sig i flere Grene, og
styrtede ned over Bjerget i brusende Fart. Vi hörte stundom et svært og huult Bulder. Det var Stene, som, lösrevne ved Vandets
Magt, faldt ned over Klippevæggen i det hule Bækken. Nu var denne Fos ikke i sin Glands. Den faldt i to Kolonner, som et Klip-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
