Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rjukan-F o ss en.
——
nDet kan ikke være vor Agt at forsüge paa nogen detailleret Beskrivelse af Bjukanfossen, dertil vilde vore matte Ord savne Kraft
og Farve, og ikke engang kunne give et saa heelt Billede deraf, som den düde Aftegning paa Lærredet formaaer, skjönt der ogsaa
maa savnes Originalens evigt afvexlende Liv og dybe, som det synes fra Jordens Inderste kommende Naturlone. Begge Dele ere
desuden saa ofte prövede og paa forskjellige Maader udförte, at enhver Læser vistnok derefter har dannet sig ei nogenlunde rigtigt
Begreb om den dobbelte Kjedels Form, om Contourerne af de skarpe Klippevægge, der omgive den, om Fossestupets Hoide og
Skikkelse. Men ingen Skribent, ingen Maler kan nogensinde ved en noksaa vellykket Contrafei sætte deres Publicum i en Stemning,
som blot nærmer sig til Virkningen af den umiddelbare Indtrængen i en saadan Naturscene. II. C. Andersen siger hvert Oieblik i
sin Digterbazar, naar han farer hen over Grækenlands og Orientens classiske Egne: „Dette og dette kan ikke beskrives. Man maa
selv see det." Og hvormeget vi end i sin Tid ved at læse Bazaren ærgredes og kjededes ved hvert Öieblik at stode paa denne for
Digteren saa beqvemme Affærdigelse af de Steder, paa hvis Beskrivelse man var mest spændt, saa nüdes vi dog til her at gribe lil
samme Middel, og sige til Læseren: „Kom selv og see". Dog kan vi til vor Fordeel anfüre, at vort Raad idetmindste ikke er saa
ufülgbart som Andersens, thi norske Læsere kunne dog vel uden altfor stor Urimelighed opfordres til at reise op og see Rjukan,
medens danske og norske ditto mindre let kunne anmodes om uden videre at tage Conslanlinopel i Öiesyn.
Vi sadde længe paa Skrænten, der ved de dybtindtraadle Fodspor i Græstörvcn betegner Maristiens Begyndelse, og lod os
med glad Skræk overvælde af det mægtige Indtryk. Fra dette boie Stade kunde vort Blik styrte sig sex hundrede Fod ned paa
Bunden af det kogende ydre Dyb, eller flyve over Svælget til Fossemundingen skraaoverfor, hvor den sijlvhvide Vandsüile evig og
uafladelig vrister sig frem af Klippens sorte Gab; eller glide med de faldende Skumhvirvler til halvt nede i den indre Kjedel, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
