Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\ o r s k Jules k i k.
–^o^-
Julen er i vore Bygder en almindelig Nalionalfest fra rigeste Bonde til fattigste Huusmand. I Fjeldbygderne feires den endnu med
en Gjæstfrihed, Simpelhed og Tarvelighed, som har været herskende fra Arildslid. 1 tretten Dage hviler all Arbeide; Bordet staaer
dækket fra Morgen til Aften for enhver af Husets Folk; enhver Fremmed, som træder indenfor Husets Döre, maa ei „bære Julen ud",
men smage Juleöllet, og dette er lovlig stærkt; det er Ö1 paa gammelt Norsk, almindelig Tönde efter Tönde. Juleaften og förste
Dag gjöres intet Besög, da er der Gjæstebud for Husets Folk; men i de fülgende Dage samles Granderne til Lag hos hverandre;
da hedder det: „lad Bollen gaae lystig om dugede Bord med Ære;" nu roses, bedömmes, undskyldes <Hiet alt som det smages.
Venner og Frænder fjernt og nær komme sammen lil Lyslighed og Glæde; men det hænder vel ikke sjelden, især hvor Brændevinet
kommer til, at gammelt Nag rippes op, at ny Trælle yppes, som ender med brodne Pander eller blodige Knivsting.
Men ligesom i Livet Forventningen og Forudnydelsen ofte er ligesaa stor som selve Glæden og Nydelsen, saaledes ere
Jule-höitidens Forberedelser og den Forventning, hvormed man gaaer dens Glæder iinöde, ofte ligesaa store, som selve Juleglæden. Denne
Omstændighed kaster en egen Glands’ over Intimationens Moment: Stuerne, især Rügstuerne, ere da kraalede, o: af Kridt og
pulveriseret guul Muursteen gjöres Farve med Vand, hvoraf der males allehaande fabelagtige Figurer rundt om paa de tre Stokke af
Stuen, som ere over de Siddendes Hoveder. I Höilidsdragt sidde Fædre, Börn og Huusfolk om Bordet. Huusbonden, ei sjelden
en Gubbe med Sölvhaar og langt Skjæg, tager til Orde fra Höisædet: „Lader os alle bede!"
Selv Overtroens imaginære Væsener og Kreaturene samt Himmelens Fugle skulle glæde sig til Julen; gammel Skik byder at
der sættes et Fad Grüd under Laavebroen for Nissen; Kvæget og Hestene faae Juleaften bedre og mere Hö; for Fuglene reises et
utærsket Kornbaand paa en Slang ved Laaven eller Staburet, de af Glæde over Julen gjennemtrængte Mennesker ville at Alt omkring
dem skal dele deres Fryd.
Det er dette Moment vort Billede behandler. Kulden hviler ligesaa streng over Egnen, som Sneen ligger tung over
Træerne, der büies under dens Vægt; men Fjeldbonden ændser den ikke, naar han har faaet sine Lovvanter paa; Gamlen er ifærd med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
