Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»a
Udvandringen tii Amerika.
„Udvandringsraseriet er vor Tids farligste Sygdom, en Fædrenelandets Forbi öden, et sandt Raseri, fordi de,
som det bemestrer sig, hverken lade sig lede af egen eller Andres Fornuft, foragte Grande og Fxcinpler,
opgive det Nærværende for en endnu mere truende, uvis, dunkel Fremtid, og lade sig drive af det ind i
Hvirvelen af dennes ukjendte Lidelser. Wen hvorfor tale derimod, naar Raad og Grunde foragtes? Jo
Landsmand, fordi det ikke vilde lade Samvittigheden iro, om man ikke destomindre advarede. ]†Ien kraftigere
Advarsler ville snart indfinde sig i tilbagevendende Amerikafarere, om de have beholdt saameget tilbage af
det, de medbragte hjemmefra eller ved Slavearbeide have tjent saameget sammen, at de kunne bringe sine
blege Ansigter hjem igjen.1’
Henrik JVermeland.
––^©^-
\
w andrerne staae paa Reisen. Paa Tunet staae Hestene med Klovsadler og- fuldpakkede Meiser. Faderen lofter den Lille, som
ubevidst smiler Fremtiden imöde op i Moderens Favn, hvis Fremtidskummer og Sorg over at forlade Fader, Moder og Hjem — svinde
hen i Omhu for Barnet. Henne ved Slaburet staaer et eenligt Par; hun hulker og klynger sig til ham som vilde hun holde ham
tilbage fra den frygtelige Reise. Om to Aar lover han at komme igjen som Karl; da skal han hente hende til Amerikas Guid og
grönne Skove. Dybt bevæget tager Gamlemoer Afsked med sin Svigerdatter. Den Spæde, som denne bærer paa Ryggen, griber i
rorende Uskyld efter den Gamles af Taarer glindsende, overstrümmende Öine, medens Gutten, som den til Reisen Omgjordede leder
ved sin höire Haand, finder det tungest at drage bort fra lille Trofast, der ved sin BjefTen venligt opfordrer ham til al lege med sig
saaledes som lian har gjort saalangt hans Erindring rækker. Paa Trappen staaer Gamlefaer og siger Levvel til den Odelsbaarne,
som dæmpende den Fölelse, der rörer sig dybt i hans Bryst, vil ile afsted. Men den Gamle knuger lians Haand mellem begge sine
mægtige Hænder og holder ham fast tilbage.
„Du har altid været en brav Gut, Thor, det siger jeg dig nu; men dette skulde du ikke have gjort. Det bliver ikke vel
for dig og dine, for jeg troer ikke noget af alt det tilhob, som de sige om Amerika. Du hörte jo hvad Præsten sagde? Han er
en brav Mand, som ikke farer med Lögn og Tant. — Du kunde leve vel, ja vel saa brav her som i Amerika, for det er et godt
Land hos os; en god Konge har vi, og Faer din har levet vel her, og Faer min för mig, og hans Faer og Bedstefaer, saalamge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
