Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen Mand kan mindes og fortælle om; du veed hvad du har, men du veed ikke, hvad du faaer i det store Landet, der Ingen
skjönner, hvad du siger. Jeg er gammel og kan snart falde fra eller miste Hugen til at styre Gaarden, og saa faaer du den, det
veed du. — Naa naa, Gud give det ikke maa angre dig; men mig skjærer det i Hjertet. Gud signe dig, Lev vel og Lykke paa
Reisen," sagde den Gamle, rystede hans Haand og türrede sig med Bagen af sin brune barkede Næve under Brynet.
Nu drage de bort fra Tunet og Gaarden, der gjennem Aarhundreder har været tause Vidner til Slægtens Sorger og Glæder.
Reisesyslerne, Vandringen og det gyldne Fremtidsliaab fylder de Bortdragendes Sind, mildner Sorgen og spreder Tvivlen, men for de
Gjenblivende er kun Savnets dybe bittre Smerte. Rorende viser den sig hos Pigen, der upaaagtet af Alle sidder i Stabursdören og
hulkende skjuler sit Ansigt i Hænderne. — Bittert og spottende klinger i de Sorgfuldes Sind det frydefulde Levvel, det jublende
Hurra, som Gutten, der med Hestene i Spidsen for Toget drager ud af Gaarden, sender dem og sin Hjemstavn. Han aner ikke
hvad han forlader; han veed ikke hvad han gjör. •— Understyrmanden, som kom til Bygden i Vinter for at hverve Udvandrere for
Bhederiet, forlokkede ham og de Övrige ved Hjælp af Reiersens Böger og sine egne Skildringer af det nye Land, hvor Madjorden,
som han sagde, var mange Alen dyb, saa der bare behovedes lidt Rodhugning og Ploining for at faae hundredefoldig Hvede (Byg
og Havre voxte mest vild); hvor Havnegangene vare saa fede, at de stode over Ryggen baade paa Fæ og Heste, og saa vide, at
En kunde reise i mange Maaneder og aldrig komme til Enden paa dem; hvor Elvene vare saa fulde af Fisk, at de kunde oses op;
hvor Skovene vrimlede af Fugle og Dyr, saa de kunde tages med Hænderne. — Som en Bekræftelse paa disse Beretninger löd
et Brev fra Huusmandskjærringen nord i Pladsen, der medens hun var hjemme i Bygden var anseet for en Slarvekjærring og sultede
saa hun lignede et tort Skind, men som siden hun lod sin Röst liöre fra Amerika, tillagdes en profetisk Sanddruhed; thi det hed, hun
levede i megen Fryd og Herlighed og spiste Fleskepandekage til hver Dag. — Hertil kom, at den Gamle ikke vilde tage Livüre;
det var det værste: tidlig havde Thor maattet vandre bygdimellem med Kræmmerskræppen; senere havde han handlet Heste og Fæ;
nu havde han Lyst til at leve roligt, men Gamlefaer var endnu karsk og kraftig og vilde selv styre Gaarden. Saa gav disse
Omstændigheder i Forening med det urolige Vandrcliv, han havde fort, ham Lyst til at pröve Lykken i den nye Verdens udskregne Lande.
Men der vil komme en Tid, da disse Ulykkelige alt for dybt skulle föle det Uoverlagte i sit Foretagende. Naar en af
dem en solklar Dag, slönnende under Arbeidet med Urskovens jernhaarde Egerödder, kaster et Blik ud mellem Stammerne over Prai-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
