Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
–
.Byen er beliggende paa begge Sider at Drams-Elvens Udlob i Drams-Fjorden, under en Polhüide, der er nogle Minuter sydligere
end Christianias, 4 Mile fra sidstmeldte Stad, og bestaaer af trende Dele, nemlig Bragernæs, Strömsö og Tangen, hvoraf den förste
ligger paa Nordsiden og den anden paa Sydsiden af Dramselven, hvilke to Dele forenes ved en skjön i Aaret 1812 opfort 484
Alen lang Bro, og Tangen, der egentlig er en Fortsættelse af Strömsö, udenfor Samme ved Dramsfjorden.
Bragernæs, der er den vigtigste og folkerigeste Deel, forekommer tidlig som Handelssted, ligesom Tangen, forhen
Kobbervigs-Tangen kaldet, langt tilbage i Tiden anföres som Toldsted, hvorimod Strömsö synes ikke at være bleven beboet forend i den förste
Fjerdedeel af det syttende Aarhundrede, og endnu ved samme Aarhundredes Udgang anföres det blot som Ladested, skjönt det
allerede i 1667 havde erholdt egen Kirke og i 1680 en egen Byfoged. Först 1715 blev Strömsö en Kjöbstad, da det fælles med
Bragernæs under 21de Januar s. A. lik Kjöbstads-Privilegier, og fra den Tid tiltog Kjöbstadens Handel og Næringsdrift betydeligen,
endskjönt Stedet i Midten af Aarhundredet led af to ödelæggende Ildebrande, hvoraf den ene i 1745 rammede Bragernæs og den anden
den 1ste September 1750 overgik Strömsö. Efter Folketællingen af 1769 havde Bragernæs 2038 Indvaanere, hvilket Tal under
de fordeelagtige Handelskonjunkturer i Aarhundredets sidste Fjerdedeel ikke erholdt synderlig Tilvæxt, da Bragernæs i 1801 kun havde
2863 Indvaanere, medens Folketallet paa Strömsö var 1891 og paa Tangen 658, og endnu efter den Tid vare de paa hver Side
af Vanddraget liggende Handelssteder paa en Maade adskilte, da de med Hensyn til Jurisdiktion udgjorde to forskjellige Kjübstæder,
og det var ikke for i 1811 at disse forenedes under een Jurisdiktion under Navn af Drammen. Efter Folketællingen af 1825 havde
Bragernæs 3804, Strömsö 2128 og Tangen 1001, altsaa hele Drammen 6933 Indvaanere, og efter den i 1835 foretagne
Folketælling havde Bragernæs 465 Huse med 4082 Beboere, Strömsö 309 Huse med 2068 Beboere og Tangen 151 Huse med 1100
Beboere, saa at Tilvæxten af Indvaanere ikke har været af Betydenhed, uagtet Stedet i det Hele maa ansees at være i Tiltagende.
Imidlertid har Bragernæs i den senere Tid været udsat for flere Uheld, da sammesteds i 1817 22, og i 1838 26 Gaarde bleve et
Rov for Luerne, ligesom til forskjellige Tider flere Pakhuse ere udgaaede ved Elvebrud, hvorhos i Drammen i 1832 og 1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
