Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrfksst a d.
——
Denne Kjöbstad og Fæstning ligger under omtrent 59 Grader 12 Minutters Polhöide ved Glommens Udlob i Fjorden ved Krageroen,
og bestaaer af tre Dele, nemlig Fredriksstad, Forstaden og Vaterland, af hvilke den förste og sidste ligge paa Östsiden af Glommens
Hovedarm, samt Forstaden omtrent x/ Miil nordenfor, deels paa Nordsiden af det Löb, der skiller Krageroen fra Fastlandet, hvilken
Deel forer Navn af Hestehaugen, og for en liden Deel paa Krageroen selv.
Det egentlige Fredriksstad er först anlagt efter Sarpsborgs Ödelæggelse af de Svenske i Aaret 1567, men allerede i
Begyndelsen af 1570 odelagdes den unge Stad ved et nyt Indfald af de Svenske. Privilegier og Begunstigelser skulde nu befordre
Stadens Opkomst, da man sögte al ophjælpe dens Handel og Næringsveie endog paa de omliggende Handelssteders Bekostning; men
flere Ulykker rammede denne Stad i det syttende Aarhundrede, da en Ildebrand i 1624 ödelagde den hele By, ligesom denne atter
led meget under Krigsaarene 1657 til 1660, der ligeledes havde Ulykker for Byen i Fölge med sig. Flere Privilegier bleve nu
igjen Staden til Deel, hvorved man sögte at bidrage saavel til Stedets Forskjönnelse som til dets Næringsveies Udvidelse, og endelig
blev i 1723 Forstaden, der egentlig var beboet af Handlende og Süfarende, men hvis Opkomst man fra Fredriksstads Side saameget
som muligt sögte at hindre, deelagtiggjort i Stadens Rettigheder med Hensyn til Handel og Næringsveie. I Aaret 1764 afbrændte
Staden ganske, og Krigsaarene 1807 til 1814 medförte mange Byrder for Stedet, især forsaavidt det sidste Aar angaaer, da
Fredriksstad den 4de August, efter et Angreb fra Krageröen, blev indtaget af de Svenske, og holdtes besat af disse indtil i Marts 1815.
Samme Aar var Stedets Folketal 1913, og endnu efter Folketællingen af 1835, da Stedet havde 2405 Beboere, stod det egentlige
Fredriksstad med Hensyn til Folkemængde omtrent paa samme Trin som ved Aarhundredets Begyndelse; men flere Uheld have ogsaa
i det nittende Aarhundrede bidraget til at svække Stedet.
Siden 1815 har Forstadens Næring betydelig aflaget derved, at den forhen derfra drevne Trælastudskibning har trukket sig
til Sannesund og Næsöen nærmere de slore Saugbrug, ligesom i de senere Aar to Ildebrande have hjemsögt Stedet, nemlig Natten
til den 10de Februar 1830, da sex Kvartaler med 37 Bygninger i den egentlige Stad ödelagdes, og Natten til den 20de Juli 1837,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
