Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Christiania, ligesom ogsaa mellem de forskjellige Kvarterer for Repræsentanterne og Forsamlingsstedet i Förefaldstiden paa de
slette Veie var besværlig nok. En By f. Ex. Drammen eller Kongsberg havde ganske vist været bekvemmere, naar Forsamlingen
endelig skulde fjernes fra Hovedstaden, og man vilde da undgaaet Udseendet af, at denne nu med en Slags Hensigt var bleven
henlagt midt i de militaire Kantoneringer. En Anbefaling for Stedet var det vel ogsaa i Regentens Öine at det afgav de behörige
Bekvemmeligheder for hans Ophold i den samme Bygning, hvor Rigsforsamlingen holdtes. Prindsens Værelser befandt sig tilligemed
Medlemmernes Konversations- og Spiseværelser i nederste Etage; et gjennem överste Etage löbende Malerigalleri var indrettet til
Rigsforsamlingssal. Paa begge Langsider löb tre amfitheatralske, rödtbetrukne Bænkerader; paa en Forhöining i den ene Ende
befandt sig Præsident- og Sekretærpladserne; og forövrigt vare de uhövlede Vægge og Vinduebuerne beklædte med Barlin og
dekorerede med nogle store Malerier, hvorimellem et af Christian den 4de, hvorved Nogle troede at opdage en paafaldende Lighed med
Regenten. — Noget Hensyn var ikke taget til de nationalhistoriske Minder ved Navnet Eidsvold. Det er först senere man med
Behag har bragt denne Forögelse i Bygdens Navnkundighed i en vis betydningsfuld Forbindelse med Konstitutionsværket’")."
Efter afholdt Gudstjeneste aabnedes Rigsforsamlingen den Ilte April af Prindsen, som i sin Tale erkjendte, at det var hans
Kald at grundlægge og give Norge en Forfatning, og anmodede Forsamlingen om selv ugentlig at vælge sin Præsident, samt at
udkaare en Kommittee til at forfatte Konstitutionsforslaget. Den 12te April valgtes Medlemmerne af Konstitutionskommitteen. Den
16de antoges allerede efter Kommitteens Forslag en Deel almindelige Grundsætninger om Magternes Deling, om Religions-,
Trykke-og Næringsfrihed m. m. Den 4de Mai fremkom Kommitteen med sit egentlige Grundlovsforslag, hvortil den deels direkte havde
benyttet fremmede Konstitutioner, deels de fra Flere indkomne Forsög og Forslag. Kommitteens Arbeide blev strax taget under
Behandling i Bigsforsamlingen, og diskuteredes i saadan Fart, at man blev færdig den Ilte, da Værket overleveredes til en Kommittee
af tre Medlemmer for at blive sat „i Stiil og Orden." Redaktionskommitteen oplæste den 16de Mai sit Arbeide, som uden videre
blev bifaldt.
„Den 17de Mai var ansat til Konstitutionens Underskrivelse af Repræsentanterne og Kongens Valg. Man blev dog alene
®) Norges Konstitutionslmtorie af II c nr. Wergeland 2. S. 17—18,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
