Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Fabricius sluttede disse Mænd en Venskabskjede, idet Enhver gav sin venstre Sidemand höire og höire Sidemand venstre Haand, og
i denne Stilling udraabte de: „Enige og troe indtil Dovre falder!" hvorpaa de skiltes med Veemod, mange med Taarer.
Saaledes endte denne minderige Forsamling, som i Farens Stund grundlagde ei Værk, der siden har været vor Lykke og
Stolthed; den var, som alle efter absolut Monarkisine fölgende konstituerende Forsamlinger, demokratisk sindet og i höieste Grad
liberal, men den forbandt dog med dette Sindelag mere Maadehold, end nogen af alle hine, hvorfor den ogsaa udarbeidede Noget,
som holdt sig i Proven, medens de andres Værker snart sank i Tidens Storme. Der var Liv og Enthusiasme i denne Forsamling;
den afhandlede Gjenstande, som ikke alene vare underkastede en koldblodig Beregning, men som rystede Gemytterne og satte .alle
Sjælens Kræfter i Bevægelse, fordi de nær berörte Nationens vigtigste og helligste Interesser. Den lille Klynge, afsondret fra
Byernes Vrimmel i et Land, som selv var afsondret baade ved Natur og fiendtlig Spærring, var i temmelig egentlig Forstand henviist til
at söge Mot! og Trost, samt Kraft til Fædrelandets Gjenfüdelse alene i sin egen Fædrelandskærlighed, Sindighed, Klogskab og
Enighed. Denne sidste var vistnok langtfra ikke fuldstændig, men for Hovedsagen, Fædrelandets Frelse og Borgerfrihedens Gjenoprettelse,
glödede de alle med lige Iver. Prinds Christian deelte næsten den hele Tid Opholdet paa Eidsvold med Rigsforsamlingen, uden dog
at forsöge Indvirkning paa deres Forhandlinger, hvis fuldkomne Frihed han respekterede; dog kan det vel antages, at Majoriteten fölte
sig stærkere ved denne personlige Nærværelse og tildeels oplivedes med ny Tillid ved de Opmuntringer, som udgik fra Prindsens
nærmeste Omgivelser, ligesom den paa sin Side ogsaa styrkede ham i hans Forsætter. Prindsen indlod sig aldrig i Partistriden, men
fremtraadte alene forsonende, idet han stræbte at udslette Bitterheden og forene Gemytterne. Han skal endogsaa have sögt at
formaae den overvundne Oppositions meest anseede Kæmper, Grev Wedel, til at antage en Plads i Statsraadet; men denne, som havde
holdt sig meget tilbage, siden han saa, at Tingene og Tonen toge en anden Retning end han önskede, vilde ikke indlade sig paa
noget Saadant under det nye Kongedomme.
Den 19de Mai udstedte Kong Christian Frederik en Kundgjörelse til det norske Folk. Man sammenligne denne skjönne
Akt, saa rig paa Kjærlighed og Tak mod Folket med Kong Christian den 8des Patent ved hans Thronbestigelse i Danmark; det er
interessant at see Forskjellen imellem den valgte Konges Henvendelse til det frie Folk, og det Sprog, som fores af en absolut
Monark til arvede Undersaalter. „Elskede norske Folk!" saaledes begynder Kundgjörelsen, „modtag Din Konges förste og huldeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
