Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaarstien.
–
Den Deel af Landeveien, som förer over Dovrefjeld’"’) regnes fra Gaarden Li i Dovre Sogn til Rise i Opdal for 6’/4 Miil. Fra
Gudbrandsdalen kommer man, uden at ane det, op paa det Överste af Plateauet. Fjeldet har her ikke noget andet Imponerende end
Höisletlens milevide, gruvækkende Eensomhed. Filefjelds pragtfulde Majestæt og vilde Tinder, finder man ikke, uden naar man fra
Hoiderne seer sydover mod Rondernes maleriske Alpegruppe. Paa denne Vei, der, med Undtagelse af Vaarstien, er jævn og god
at passere, er til Bekvemmelighed for Reisende anlagt i en Höide af omtrent 2000 til 3500 Fod over Havet, fire saakaldte
Fjeldstuer, nemlig Fogstuen, Jerkin, Kongsvold og Drivstuen, hvoraf de to förste henhöre til det Søndenfjeldske, de to sidste til det
Nordenfjeldske. Fra Jerkin, der er den betydeligste af Fjeldstuerne, förer en Sidevei gjennem Folddalen til Österdalen. Paa
Fjeldstuerne avles intet Korn, men til samme höre gode Græsgange og Fjeldslaatter, hvorfor de have betydelig Kvæg- og Hesteavl; de
have Korntold saavel af Nordre Gudbrandsdalens som Örkedalens Distrikt. Desuden ligger til Drivstuen Gaarden Gisingen i Opdal, som
skal være skjænket samme af Kong Magnus Lagaböter i 1270. Paa Jerkin er med Understöttelse af Staten oprettet et Stuteri for den
oprindelige gudbrandsdalske Hesteraces Vedligeholdelse og Forædling. Foruden disse fire Stuer har Fjeldet ingen faste Menneskeboliger,
skjönt de tilgrændsende Bygders Beboere vel her have Sætre, Höslaatter og Fiskevande. Schöning antager dog af flere her
forefundne Oldtidsminder, at Fjeldet ikke i Fortiden har været saa öde og ubeboet som nu ; at her i et fjernt Old har været anseelig
Furuskov kan sees af de mange store Furustammer med Rödder, som findes paa Bunden af mange Vande i disse Egne; nu
derimod er Trævegetationen indskrænket til Kratskov af Selje, Vidie, Ener og Birk. Som en Mærkelighed ved Dovrefjeld anförer Schö-
Soin bekjendt antages, at Dovre har faaet sit Navn af en Fabelkonge eller Kjæmpe af dette Navn, En anden Afledning, der kar störrc Sandsynlighed for sig, cr gjængs og gjæv.
i Gudbrandsdalen. I Oldtiden, da Transporten var vanskeligere og Veivæsenet i disse Egne om mnligt endnu slettere end Nutidens, var Salt en sjelden Artikel. Man nedgrov
derfor de fangede og fældede Reensdyr, der især fandtes i uhyre Mængde paa Dovre, i de talrige Snebræer, og hentede Vildtet hjem efterhaanden. Saadanne Bræer kaldtes og
kaldes fremdeles ,Daul>ræer" (Diidbræer) ; deraf Dauhræfjeld. Naar Reenskytternc have fældet Dyr i Fjeldet, nedgrave de disse enten hele eller sønderlemmede i Bræer eller
Steenure og betegne denne Handling endnu ved Verbet -daubræe,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
