Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
IV
Det er forstaaeligt, at de nordiske Universiteters Studenter
tillige med deres Professorer nærmest interesserede sig for den
aandelige Del af det skandinaviske Program. Af lignende selv
indlysende Grunde kan det forklares, at de 2 ved Venskabsbaand
til hinanden knyttede Konger, Carl XV og Frederik VII baserede
deres Skandinavisme paa dynastiske Hensyn. De saa en Fremtid
med de 3 Riger frivilligt og fredeligt forenede under én Konge.
Og Etableringen af et nordisk Forsvarsforbund vilde da blive en
politisk Selvfølge.
Men andre Kredse søgte samtidig at fremme det økonomiske
Samarbejde. Denne Side af det skandinaviske Program er bleven
drøftet paa en Række nationaløkonomiske Møder. Men Særinter
esserne har i Reglen overskygget Fællesinteresserne. Det første
af disse Møder blev i 1863 afholdt i Goteborg, der altid har ud
mærket sig ved sin frisindede Handelsstands dristige Fremsynet
hed og vide Horisont. Man behandlede her saa vigtige Spørgs
maal som et fælles Toldsystem bygget paa Frihandelsprincipet,
fælles Mønt, Maal og Vægt, Lettelser i Postforbindelsen, ensartede
Regler for Søfart og Næringsvæsen o. m. a. Som det fremgaar
af dette Program, blev Skandinavismen her inddraget under
Erhvervslivets praktiske Vurdering af Hovedpunkterne i det paa
spredte Hold længe i Forvejen drøftede økonomiske Samarbejde.
Forhandlingerne blev fortsatte paa nye Møder i Stockholm 1866,
København 1872, Malmø 1881 og København 1888. Det vigtigste
Resultat af disse Møder blev naaet, da vi enedes om den for alle
3 Riger fælles Mønt gennem Konventionen med Sverige i 1873
og med Norge i 1875. Intet har saaledes bidraget til i Udlandets
Øjne at give de 3 nordiske Lande et Præg af Samhørighed som
vor fra andre Systemer afvigende Kronemønt. Maal og Vægt har
vi fælles med andre Stater, der har indført det metriske System.
Men vort Møntvæsen er baseret paa et for de 3 nordiske Riger
fælles selvstændigt Grundlag. Den tilstræbte Lettelse i Postfor
bindelsen er ogsaa bleven gennemført. Vi har ensartet Porto. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
