- Project Runeberg -  Skandinavismen /
53

(1916) [MARC] Author: Andreas Peschcke Køedt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53
Og i De forenede amerikanske Stater finder man ved Siden af
Etterkommerne af de oprindelige Angelsachsere, Franskmænd og
Spaniere, en Blanding af mange forskellige Nationaliteter, der
efterhaanden alle bliver engelsk-talende Amerikanere. I Reglen
føler de indvandrede Udlændinge sig allerede i det andet Slægtled
som hjemmehørende i De forenede Stater med Stjernebanneret
som nationalt Enhedsmærke.
En Del af de i Amerika bosatte Tyskere har dog under den
nuværende Krig hævdet et i Interessen for det gamle Fædreland
bundende Særstandpunkt. De har ved deres fra Berlin inspirerede
Optræden i det af dem selv valgte nye Fædreland vakt en stadig
voksende fjendtlig Stemning imod sig, som vil efterlade Spor,
længe efter at Krigen er bleven sluttet. Og man forstaar Amerika
nernes Misstemning. Det Land, der gæstfrit har modtaget de fra
deres Hjemland udvandrede Tyskere og indrømmet dem Borger
rettigheder, regner med national Samhørighed i Ord og Handling
som en selvfølgelig politisk Borgerpligt. Sikkert er det, at hvis en
Kreds af de i Tyskland levende Amerikanere under Krigen havde
fulgt de mod Wilsons Regering intrigerende tyske Amerikaneres
Eksempel, vilde man i Berlin med Rette have gjort meget kort
Proces med dem. Ombytter man af egen fri Vilje sit gamle Fædre
land med et nyt, bør man loyalt og fuldt ud tåge Konsekvenserne
af dette Skridt. Som Tilskuer forstaar man de tyske Amerikaneres
varme Sympatier for det gamle Land. Men man godkender ikke
deres egenraadige Optræden i det Samfund, de nu efter eget frit
Valg tilhører.
Men vi gaar efter denne lille Afvigelse fra Kursen tilbage til
Emnet. De ovenfor anførte og mange andre Sammenslutninger
vidner om en Trang til fortsatte Udvidelser af de Rammer, inden
for hvilke der raader fuld Bevægelsesfrihed for Handel, Haand
værk og Industri. Der aabner sig i de store Lande rigere Mulig
heder for Erhvervslivets Udvikling end i smaa Stater som Dan
mark, Norge og Sverige, med mindre disse følger den aabne Dørs
Politik eller ligesom Holland nøjes med en meget lav Toldunder
støttelse for deres Industri. Paa store Omraader som i Tyskland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:51:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apkskand/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free