Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
XV
Vi begyndte denne Afhandling med en Paavisning af den Ind
flydelse, som de danske Folkehøjskoler udøver paa Ungdommens
Karakterdannelse. Skandinavismen vil ikke faa Livskraft, før den
i alle 3 Lande er bleven en Folkesag, der støttes af Folkenes
bedste og nobleste Kræfter, i første Række Nordens Kvinder.
Prof. Sundbårg siger et Steds i Det svenska folklynnet":
«Svensken år missnojd med allt, som år hans eget, med sitt hem
och de sina, med sitt yrke och sitt arbete, med sitt land och folk".
Denne Kritik af sine egne Landsmænd maa sikkert skyldes
en forbigaaende pessimistisk Sindsstemning. Forfatteren af dette
Indlæg har i flere Aar besøgt svenske Forretningsmænd og hyp
pigt truffet Svenske i Udlandet, men den af Prof. Sundbårg teg
nede Type har jeg aldrig lært at kende hverken i den gamle eller
den ny Verden. Alle vi Skandinaver er tilbøjelige til vanemæs
sigt at kritisere vore hjemlige Forhold. Et gammelt sandt Ord
siger, at man kun gennem Ændringer i de bestaaende Tilstande
kan naa tilstræbte Fremskridt. Men fordi vi kritiserer vor Sty
relse, er vi ikke daarlige Patrioter. De Svenskere, jeg har mødt,
og det er mange, har alle været besjælede af en varm Kærlig
hed til deres Fædreland og følt sig stolte over at tilhøre den
svenske Nation. Det samme gælder om Normændene og de Dan
ske, Prof. Sundbårg, hvis udmærkede statistiske Oversigter ofte
har lettet mig Arbejdet under nationaløkonomiske Udredelser,
har her vist sig i en Skikkelse, der er mig fuldstændig fremmed.
Maaske er min Dom noget paavirket af, at jeg som dansk Sønder
jyde altid har set paa Norge og Sverige som Grene af en med
Danmark fælles nordisk Stamme.
Hver Gang jeg omtaler skandinaviske Forhold skyder Barn
domsminderne fra Flensborg frem og sætter deres Præg paa det
skrevne. Krigen med Tyskland i 1848—50 var den første Vaaben
kamp, jeg oplevede. Under Slaget ved Bau, der ligger lidt Nord
for Flensborg, peb de tyske Kanonkugler ind over Byen. Men de
havde kun en Størrelse som smaa Keglekugler og var kun far
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
