Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nemours
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
„Hvordan gaaer det, lille Jomfru? Ja, endnu
er det Ingenting, men bi bare til vi komme lamger
ud, naar Soen rigtig kan faae Nap i os, saa stal De
see paa Loier."
„Det skulde De iute, Madam!" siger han til en
Anden, som sidder og holder Maaltid. „De skulde
iute fortcere saa mange as disse hersens Rcrddiker eller
Rodbeder, hvad det er. De vil saae Ondt af dem
siden, naar vi komme ud fra Kysteu, og hun begynder
at knalde paa for Alvor."
„Faae vi godt Veir inat, lille Matros?" fporger
en Dame, medens han staaer tilrors og af og til
trccder en sovende Skjodehuud lidt paa Halen.
„Godt Veir?" gjentager han, og trcekker sine tykke
Bienbryn iveiret. „Seer Fruen ikke, hvor lyserod
Solen gaaer ned derovre, det betyder altid Storm i
disse hersens Farvande, og faae vi Storm, saa slingrer
dette gamle Skib, og ruller, saa man ncesten ikke kan
staa paa Benene."
Disse og lignende Smaahistorier morede han sig
med at kaste ud blandt de Reisende; ethvert Sporgs-
maal besvarede han med Bebndelse af en ny Ulykke,
og saa var der ikke et Ord sandt i alle hans Spaa-
domme: Det hverken nappede os, eller rullede, eller
knaldede paa. Natten var stille og. maaneklar, Havet
lyste og glimrede i de smaa Sser, som pladskede om
Skibets Bov, af og til bar Vinden en varm og
duftende Aande ud fra Blomsterne paa Kysten. En
uendelig Storhed, Fred og Hvile laa udbredt over Alt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
