Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Algier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
„Hvem?"
„Capitainen der," vedblev han og pegede paa den
Gamle, der nylig havde holdt Lovtalen over ham.
„Det kunde man," svarede Capitainen, „hvis det
var Skik og Brug her i Armeen, at lade Capitainerne
forrette Tjeneste som Feltvagt."
To yngre Officerer tilbode sig.
„De tager feil, mine Herrer!" sagde Jnsnf, idet
han stod op fra Bccnken. „Det er ikke Dem, men
mig, som skal gaa. Siden det hidtil kun har vceret
Tilfccldet, der staffede mig Adgang til deres Kreds,
maa jeg see at finde paa en Bedrift, som kan give
mig nogen Fortjeneste, jeg mener nogen Ret til denne
JEre. Altsaa gaaer jeg nu ud og tager Feltvagtens
Post, som Capitainen der ikke har Lyst til; hvis Drabs-
manden viser sig, stal jeg bringe ham med og gjore
Capitainen en Forcering med ham, og for ikke at miste
mine Vaaben paa dette Tog, faa tager jeg ingen med."
Han spamdte sin Kaarde fra, satte den hen i Krogen,
aabnede Uniformsfrakken og vedblev: „Behag at see?
nn er jeg ubevcrbuet."
„Men det er jo Daarstab!" udbrod hele Forsam-
lingen. „Tag idetmindst? deres Vaaben med."
„Som De vil," sagde Jnsuf. „Her er da mit
Vaaben." Dermed tog han en Kniv fra Spisebordet,
svedte Kappen om sig og forlod Teltet.
Jusuf besad een Egenstab, som overgik Styrken,
Modet, selv Geniet: — en urokkelig Tillid til sin Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
