Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagn blandt Kabylerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
de hans Grav paa det hoieste Sted mellem Bjergene,
saa den kan sees fra alle Sider, og den Ed, Kabylerne
svcerge ved Graven, er fast og ubrydelig.
Den visne Haand.
Kabylerne jorde deres Dode paa en aaben Bakke,
iNcrrhed af Landsbyen. Der gjore de en steensat Grav,
omtrent en Alen dyb, lcegge Liget ned i dets Burnus
og da?kke Graven til med store og flade Steen, hvorpaa
de igjen kaste Jord.
En Dag kom en Kabyl, som hed Isår, gaaende
over Kirkegaarden. Regn og Blcrst havde sort Jorden
bort fra flere af Gravene, en af dem kunde man see
ned i, gjennem Aabningerne mellem Stenene.
„Der ligger den rige Sidi Ahmed Ben Bnrichas,"
sagde Isår, og saae ind i Graven for han gik videre.
Lidt borte stod han stille og talte atter med sig selv:
„De fortalte nede mellem Stammerne, at Ahmed var
saa rig, at han lod sin Hest beslaa med Solvsko."
Derefter gik han igjen. Noget efter standsede han
atter og faldt i dybe Tanker.
„Ahmed Ben Bnrichas lod sig jorde med alle sine
Smykker," sagde han til sig selv. „Hvad Nytte har han
af dem naar han er dod?"
Med disse Ord vendte Isår om og gik tilbage til
Graven. Han loftede en af Stenene lidt iveiret, flak
Armen ind under den, og sogte til han fik fat i en
kostbar Ring, som han drog as den Dsdes Haandled.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
