Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
graa Perler over det tætte varme Støv paa
Gaden.
Det skar i Øinene at se mod Slottet,
som laa midt i Solen med nedrullede
Gardiner. Foran sad Karl Johan paa sin
Broncehest; han holdt Hatten i Haanden, for at
svale sig. Men udover Byen laa Luften og
sitrede som over en Brandtomt. Røgen fra
Skorstenene havde samlet sig i en brun Klat
lavt nede; og i Øst begyndte Tordenveiret
at stige op i hvidgule sammenhængende
Bobler som Røgen af svære Kanoner.
De store solide Murhuse — beregnede
paa en sibirisk Vinter vare ophedede som
Ovne. I de trange Gaardsrum, hvor man
maatte ligge paa Ryggen, for at se
Himmelen, havde Heden puttet sig ned i fortættet
Form. Derfra trængte den ind gjennem
Bagdøre og Kjøkkenvinduer, slæbte sig opad
Trapper og mødtes med den stegende Sol,
der kom fra Gadesiden, fra hele den ophedede
Façade af Huset og de mange Vinduer. Der
fandtes fra Loft til Kjælder ikke et kjøligt
Sted, undtagen i Iskasserne; den langvarige
Hede havde sat sig saa fast i Murvæggene,
at selv Nætterne vare utaalelige.
Luften var kvælende tyk, og alt, som
havde Tendens til at lugte ondt, greb
Leiligheden til ret at stinke fra sig, saa der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
