Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
blive af med Bureauchefen ogsaa, saa skulde
det smage godt at tåge en kold 01 i „Sum
pen" — he?"
„Aa ja!" raabte Extraskriveren og slåp
Saxen paa Gulvet.
Mortensen saa paa den unge Herre med
et koldt Blik; men pludseligt betænkte han
sig. Hiorth var Søn af en Amtmand paa
Vestlandet, havde meget gode Forbindelser
og var formodentlig vel beslaaet med Penge.
Han svarede derfor noksaa venlig: „Unge
Spire! De skyder en rask Væxt."
Dette forstod Extraskriver Hiorth ikke.
Men da han havde lagt Mærke til, at det
hørte til departemental bon ton at finde
Mortensen vittig, lo han beundrende og ved
blev i sin store Uskyldighed : „Hvad jeg mest
savner, siden jeg kom i Deptet, er min lille
Frokost i Grand hotel. Man faar nu om
Dagen nogle henrivende Lammekotteletter
ristet paa Glo — og frisk Agurksalat — ak!"
Der hørtes et Grynt inde fra Ørseths
Rum, og Mortensen sagde: „Agurksalat
smager jeg aldrig paa Formiddagen: den re
peterer ! — men en hollandsk Bif med stegte
Poteter og Dram og 01 — ’det er en Fro
kost — det!"
„Det faar man ogsaa fortræffeligt i Grand
hotel —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
