Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
har du ingen Fjelde, saa har du ingen Malm;
har du ingen Strand, saa har du ingen Tare.
Det synes jeg, du maatte skjønne — Søren,
du som er saa overhændigt klog."
„Jamen — jamen —" begyndte Søren
igjen , „det bør os at dele Guds Gaver —
Njædel! vi ere alle Brødre —"
„Jeg vilde ikke være Bror din — Søren
Børevig^! for to hundrede store Læs med
Tare", svarede Njædel og saa ned paa den
anden.
„Jaja — Njædel! saa faar vi prøve Lo
ven," sagde Søren blidt, „jeg faar snakke
med Sagfører Tofte med det samme han er
her."
?Ja gjø1" du det — Søren! — jeg har
mine Skjøder — jeg —" svarede Njædel og
blev ved at gaa. —
Midt paa Veien mellem Husene havde
der samlet sig en Flok omkring en Kariol,
som netop var ankommen. Manden, som
steg ud, var liden og tyk med rødt Ansigt,
graat Skjæg og lodden Hue.
„Er her nogen —" spurgte han i Flok
ken, „som ved, hvad det er for en Karnali,
som har Veistykket fra Børevigsgrinden og
ned til Svartemyr? — jeg skulde have Lyst
til at snakke et Alvorsord med den Perso
nage."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
