Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
— den anden did; der hilstes med en Mum
ien uden at man saa paa hinanden; store
fugtige Hænder bleve stukne frem og mødtes
med andre — uden Haandtryk, med stive
Fingre, saaledes som Skik er. Intet Udraab,
intet høit Ord — endsige Latter var der at
høre ; og over det hele svævede der den Lugt,
som Vadmel faar , nåar det farves i noget,
man kalder „Potteblaat", — et Navn, hvis
Oprindelse man gjør klogt i ikke at efter
forske altfor nøie.
Klokken et sluttedes Formiddagsforret
ningerne, og medens Tingstuen ryddedes for
Middagsbordet, gik Embedsmændene og Sag
førerne op og ned udenfor, røgte Tobak og
samtalede.
Enkelte modige blandt Bønderne hagede
sig fast i en Sagfører; den lille surøiede
Mand fra Heien kunde umuligt faa Øie paa
sin. Men Amtmand.Hiorth, som var en ned
ladende Mand, gik omkring blandt Folket
og mærkede sig, hvem der hilste paa ham.
Hist og her, nåar han syntes, han kjendte
et Ansigt, standsede han og sagde nogle op
muntrgnde Ord; Hænderne holdt han paa
Ryggen under Frakkeskjøderne, for ikke at
være nødt til at „næves" med nogen.
Lensmanden og hans Dreng førte just en
Arrestant over Gaarden. Man havde givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
