Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7
Gaard, som ellers Skik er. Han havde kjøbt
en Del af den samme Gaard, hvoraf Older
manden havde en Parcel; Krydsvig var et
stort beneficeret Gods, som havde ligget til
Kristiansands Bispestol. Njædel havde ført
med fra sin Fjeldgaard Lysten til at være
alene; derfor valgte han sig de laveste Sletter
nede mod Stranden, hvortil der hørte en stor
udyrkbar Sandslette.
Njædel levede alene med en Tjeneste
pige og sin Datter Kristine i flere Aar, dyr
kede sin Jord og lagde sig lidt tilbedste.
Sin eneste Omgang udenfor Huset havde han
i Lodsoldermanden , der havde sluttet sig til
den godmodige Kjæmpe og den vakre Dat
ter med det muntre Sind.
Folk ligte ellers ikke Njædel, fordi han
var fremmed. Desuden var der noget fra
stødende ved den store, sværlemmede Mand
med det vilde Håar. Naar han stod og grov
Grøfter i sine lave myrlændte Marker, saa
han ogsaa ud som et fælt Trold, som steg
op af Jorden. Hans buskede Hoved, som
altid var bart undtagen til høi Stads, tegnede
sig mod Himmelen, nåar man kjørte forbi
paa Landeveien. Og alle fremmede standsede
Hesten og spurgte Skydsgutten, hvad det
var for noget?
Men Njædel ændsede ingenting, nåar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
