Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
han staaet paa Gadehjørnet og ventet, til
Vognen kjørte afsted.
Men da han nu stod ved Maalet for sin
Intrige, blev han helt hjælpeløs; og han vilde
uden Tvivl være gaaet igjen uden at mæle
et Ord mere, dersom ikke Kristine havde
sagt: „Kanske Vognen kommer tilbage igjen."
„Ja — kanske det! — det gjør den vist,"
udbrød Doktoren.
Begge lod, som de troede dette, skjønt
de vidste, at det var en leiet Vogn; Stats
raaden holdt selv bare en aaben Enspænder.
„Vil De ikke sætte Dem ned, mens De
venter —" sagde Kristine; Farbror Anders
havde informeret hende, saaat hun kunde
sige De til Folk.
Doktoren takkede og lukkede Døren
efter sig.
Johan Bennechen havde en vis Lighed
med Faderen; men der var isandhed ikke
noget imponerende ved ham. Tvertimod —
han saa ud som det, han var: en skikkelig
Fyr, lidt dum og meget godmodig; desuden
var han halt paa det venstre Ben.
Doktoren begyndte at tale med den unge
Pige, idet han blev staaende midtveis mellem
Døren og Bordet. Han var vant til at snakke
med alslags Folk, saaat Kristine forstod ham
godt; de kom snart i en livlig Passiar om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
