- Project Runeberg -  Arbeidsfolk /
87

(1881) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 7
Forholdene hjemme i hendes Bygd, Sammen
ligninger med Byen og sligt noget.
Hvergang han sagde noget morsomt,
bøiede hun Hovedet og lo; og Lyset fra
Lampen faldt over hendes prægtige rødpur
rede Håar, som hun havde efter Faderen.
Hun syntes ogsaa at have arvet hans Kjæm
peblod, thi Skuldrene vare brede, Brystet
høit og kraftigt, og nåar hun stod opreist,
var hun jævnhøi med de fleste Mænd.
Udenfor var det en blæsende kold Høst
aften. Men i Stuen var Tepperne netop lagt
paa, i Ovnen brændte det saa smaat; der
var saa koseligt og lugtede saa rent.
Doktoren var i Selskabsdragt under Over
frakken; han slog denne tilside, og tilslut
satte han sig endogsaa halvveis paa Bord
kanten støttet mod Væggen.
Hvergang de hørte en Vogn, sagde de:
„der er den"; og nåar Vognen rullede forbi
sagde de: „Nei — det var ikke den!"
Med et bankede det, Døren gik op, og
Alfred hoppede ned i Stuen med et lystigt
„Godaften" ! men da han opdagede Broderen,
blev han først meget flau, derpaa lo han
ondskabsfuldt : „Ei ei! — en tete å tete! —
eller er Frøken Kristine syg?"
Kristine, som tog dette for en Spøg,
vilde svare; men hun standsede ganske for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:52:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arbeidfolk/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free