Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
tørklæder; og i den tykke Luft var der en
blandet Lugt af Mennesker, Støv og gam
mel Pomade. Men Pukstenshuggerne stor
mede afsted med Haaret nedi Øinene og
Halstørklædet paaskakke; medens Damerne
hang som lange Filler af Tull og Tarlatan
og slog om Kavallerernes Ben.
Den , som havde holdt sig bedst , var
Sofie Falck-Olsen. Hendes Pynt, hendes
Hansker, hendes Håar var glat og urørt,
somom hun kom fra Toilettebordet, og det
forbindtlige, velopdragne Smil var ikke veget
fra hendes Ansigt. Alligevel var hun mis
fornøiet med Aftenen. Delphin havde slet
ikke nærmet sig; Alfred Bennechen var utaa
lelig, Jonas Hiorth modbydelig.
Endelig blev man færdig med at sige
Godnat, og de sidste Vogne rullede, bort
Grossereren tændte sig en frisk Cigar og
strakte sig i en Lænestol. Men Fru Falck-
Olsen aabnede sit Snørliv og satte sig ved
nogle Levninger af Desserten, idet hun svor
paa, at hun var sulten som en Ulv.
Sofie klædte sigomhyggeligt afogskjændte
frygteligt paa Louise, der hulkede sig isøvn.
Men oppe paa Hiorths Værelse blev de
to Venner siddende en Times Tid ved en
Flaske Punch. De vare ien høitidlig, rørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
