Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
igjen; men med et udbrød han: „nu har jeg
det! — vi maa smøre!"
„Hvad for Slag?"
„Jo — ser du, det maa jeg forståa",
sagde Oldermanden lunt; „£or dengang jeg
førte „Familiens Haab" for Konsul Garman
paa Sandsgaard, sagde altid Konsulen, nåar
jeg skulde til Østersøen om Vaaren med Sil
den: Hør nu Seehus! — sa Konsulen, nåar
du kommer til Riga, saa faar du smøre Told
betjenterne og Vragerne og hele Banden saa
godt du kan. Det er aldrig værdt at spare
paa det nødvendige, — sa Konsulen. Og .der
gik mangen Rubel og mangen Flaske Gol
denwasser til — kan du tro! Det er vel
noget sligt, Bror din mener."
„Tænker du, Kongen tarBetaling for det?"
„Kongen — " svarede Oldermanden og lo
overlegent; „neiFar! Skillingerne smelter nok
væk, før de nåar saa høit. Det er vel en
eller anden fin Fyr med Guld paa, som skal
have dem, foråt gaa ind til Kongen og spørge
om Tarestranden din. I Petersburg saa jeg
engang slig en, som kjørte med to Heste og
Seletøi af klingende Sølv, og han havde ikke
en Rubel, som ikke var Drikkepenge, — det
sagde Mæglerklerken."
„Ja, mon jeg skulde tro, det hænger saa
sammen," mente Njædel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
