Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
f
mellem os sagt. Sætter han sig først noget
i Hovedet, er han istand til at begaa de
største Fadæser; — ja — det skulde ikke
undre mig, om han en vakker Dag kom og
fortalte os, at han vilde gifte sig med saa
dant et Fruentimmer."
„Ah — men bedste Adelaide! — hvor
kan du tænke sligt! Det maatte naturligvis
ikke ske; — ikke paa nogensomhelst Maade
— naturligvis!
„Ja — ja — jeg har seet meget af den
Sort," svarede Fru Bennechen; „man siger
saalænge: det er umuligt, indtil Skaden er
skeet, og saa sidder man der til op over
Ørene i Skandale. Nei sligt skal man tåge
itide, — det er min Mening; og bort skal
hun, — den afskyelige, rødhaarede Tingest!
— Tænk bare — Daniel! for en horribel
Smag!"
„Ja, men du ved, at Alfred ogsaa
„Kommer du nu igjen med Alfred!
du har aldrig holdt af ham ! Alfred har noget
af en Kunstner i sig, som mange i vor Fa
milie. Det røde Håar mod den hvide Hud —
eller noget sligt er det, som tiltaler ham. Og
desuden! — jeg tænker ikke, du heller var
saa vanskelig paa det i den Alder — Far!"
Dette Argument var Fru Statsraadindens
store Kanon, som aldrig undlod at afgjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
