Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
duerne oppe paa Gaden og bøie ind i Porten.
Det var en saa sikker Vane hos Hilda at
komme indom, nåar hun kom fra Byen, at
Kristine halvt i Tanker reiste sig og aabnede
Døren.
Hilda vilde først gaa forbi; men efterat
have seet sig forsigtigt om til alle Kanter,
smuttede hun ned og lukkede Døren efter sig.
Kristine betragtede hende forbauset.
„Du maa ikke sige til nogen, at jeg har
været her — Kristine! Mamma har forbudt
mig at gaa til dig."
„Hvorfor?" — spurgte Kristine alvorligt.
„Det kan jeg ikke sige," svarede Hilda
og saa bort, „men jeg er vis paa det er ikke
sandt, hvad Mamma siger."
„Hvad siger din Moder?" — gjentog Kri
stine i den samme alvorlige Tone.
„Aa nei — ikke spørg mig Kristine! —"
bad Hilda og vilde gaa igjen.
„Jeg vil vide det —" sagde Kristine og
greb hende i Armen.
„Hun siger, vi gaar altfor ofte herned —"
„Hvem?"
jeg — og — og —"
,,— og? — hvem andre?’1
„Gutterne — Johan især, siger Mamma;
men jeg tror det slet ikke; jeg er bare saa
ræd Mamma. —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
