Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
og ikke engang Alfred formaaede at faa
Munterheden igang igjen. —
— Men om Aftenen, da de gik tilsengs,
fortalte Fru Bennechen sin Mand Optrinnet
mellem Brødrene. Hun fik i en Haande
vending hele Skylden over paa Johan og
skildrede selve Scenen endnu voldsommere
end den i Virkeligheden havde været.
„Synes du ikke nu, det er paatide, "at
det Fruentimmer kommer væk?" — slut
tede hun.
„Jeg indrømmer, at dette ser betænkeligt
ud," svarede Statsraaden; „men hvis Sagen
virkeligt er kommen saa vidt, er jeg bange,
det lidet vilde nytte, om hun kom bort. Thi
med en Natur som Johans, vilde Hindringerne
bare opflamme ham — frygter jeg; han vilde
efterspore hende og finde hende ; og da
vilde det sidste kanske blive værre end det
første."
„Ja er det ikke netop det, jeg har sagt
for længe siden," jamrede Fruen, „men aldrig
vil du lyde mit Raad; altid skal du —"
„Rolig — bare rolig — kjære Adelaide!
— ser du! — kan vi ikke faa hende bort,
saa — saa — " han gjorde en liden diplo
matisk Pause.
„Hvad saa? —" spurgte hun.
„Nuvel! saa sende vi ham bort."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
