Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Kristine tørrede sin høire Haand paa
Forklædet.
„Jeg — jeg vilde bede Dem" — alle de
forskjellige Varianter af den vigtige Sætning
for saa fort forbi, at det ikke lykkedes ham
at gribe nogen.
Kristine maatte mod sin Vilje smile lidt.
Det gav ham Mod: „Jeg vilde bede Dem
tænke meget — lidt paa mig, mens jeg er
borte;" — derpaa blev han ganske rød; han
vilde gjerne sagt det omigjen, foråt faa det
bedre til ; men det syntes han ogsaa var flaut.
Kristine blev ogsaa rød; hun saa ned,
men smilte alligevel.
Da blev Doktoren dumdristig: „Og saa
vilde jeg bare sige Dem, at De bør passe
Dem for Alfred —"
Men det skulde Johan Bennechen ikke
have gjort. Thi neppe vare Ordene ude af
hans Mund , før Kristine reiste sig iveiret,
gik et Skridt frem og spurgte: „Hvad mener
du med det?"
Hun talte i sit eget Maal, og da han saa
hende i Ansigtet, veg han tilbage og stam
mede: „Ja undskyld! — jeg — jeg mente
bare *—"
„Jeg skal passe mig selv —" sagde Kri
stine haardt.
;,Ja ja! — det var ikke saa ment!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
