Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Farvel — ;" Johan Bennechen tumlede op de
to-tre Trappetrin.
Men da han var gaaet, kastede Kristine
sig paa Seng*en og græd bitterligt: at ogsaa
han kunde tro saa ondt om hende!
Den stakkels Doktors Hjerne arbeidede
og tumlede med tusinde uryddige Tanker;
og tilslut satte han sig fast i den Tro, at
hun elskede Alfred.
Bybudet, som skulde tåge hans.Tøi, fik
ikke Greie paa nogenting. Et Par Venner
kom, foråt sige Farvel; han dråk Vin med
dem, snakkede bagvendt, saa fra den ene til
den anden, somom han vilde spørge om
noget, men sagde tilslut ingenting; medens
de andre lo af ham og erklærede, at han led
af akut Reisefeber.
Saaledes kom han afsted.
Et Par Uger senere gav Statsraaden efter
for den tause Bebreidelse, han hver Dag
mødte i sin Kones Øine; og da han en For
middag var alene med Mo i Kontoret, sagde
han : „Hun maa alligevel bort — hun — Deres
Broderdatter."
„Det gjør mig ondt — Hr. Statsraad! —
men —:"
„Sig mig nu engang Mo! hvorfor vil De
absolut beholde hende?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
