Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
og der hulkedes høit i Kupéerne; de glemte,
hvorfor de sad der, og fra Øie til Øie gled
det hjælpeløst: hvad er der iveien? — hvad
er der dog iveien?
Imidlertid skred Foraaret frem med Sang
og Klang, Slagsmaal og Elskovsintriger —
ligefra de smaa Skarnbasser, som gjorde Kur
i Græsset, til Bjørnene, der sloges inde i
Skovene, saa Blodet flød.
Vistnok spiste de store de smaa som al
tid — det kan ikke nægtes; men det var dog
mere leilighedsvis — halvt gemytligt. Ingen
behøvede meget Mad; nåar man er forelsket,
har man andet at tænke paa. Livets Kamp
tager sig ganske anderledes ud frempaa Som
meren og Høsten, nåar man skal slæbe Fø
den hjem til Madamen og en Flok sultne
Unger.
Vaaren lagde et Skjær af Ridderlighed
over det brutale Madstræv, og Hannerne
havde travlt med at udfolde sin Elskværdig
hed, medens Hunnerne nød sin korte Triumf
og gjorde sig kostbare.
I Skov og Mark lød der smeltende Læng
sel, haabløs Klage og jublende Lykke; og
mange smaa Hjerter brast i stille Fortviv
lelse, og mange smaa Uregelmæssigheder gik
for sig under det tætte Løv og i de ensomme
Fjelde, og mangen liden Kamp udfægtedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
